Hvad er det egentlig, en mentor laver?

Det spørgsmål møder jeg jævnligt fra både nære venner, bekendte og mennesker, som jeg netop har mødt for første gang. Jeg forsøger altid at svare så kortfattet som muligt, fordi det er mit indtryk, at det rart for folk at kunne få et kort indblik, og så kan de efterfølgende spørge mere ind til det, hvis de er nysgerrige. Men et kort svar der giver reelt mening, det er faktisk svært at give, når man er mentor for udsatte borgere. For hvad er det egentlig, sådan en laver?

 

Uddrag fra en almindelig samtale en lørdag rundt om bålet i haven.

”Hvad er det en mentor i Z Kurs laver Mikkel?”

”En mentor hos os arbejder med udsatte borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af voldsomme belastninger enten nu eller tidligere. Det kan være psykisk sygdom, misbrug, traumatiserende opvækst, fysisk sygdom, skader, pludselige hændelser osv.”

 

”Jov, men hvordan gør I så?”

”Mentoren undersøger sammen med borgeren, hvilke forhindringer, der ligger mellem borgeren og arbejdsmarkedet. Mentoren undersøger også om forhindringerne er mulige at bryde ned, eller om der skal findes en vej rundt om forhindringerne, der gør, at det samlet set er bedre givet ud for både borger og samfund at gå ad vejen rundt om forhindringerne. Nogle gange, men det er heldigvis ikke ret tit, så oplever vi også, at den ene forhindring efter den anden tårner sig op ved siden af hinanden. Hvis der samlet set ikke er energi nok til at bryde forhindringerne ned, og der heller ikke er en vej udenom, så er vi nødt til at vende os om, for at se om livet kan give mening, uden at arbejdsmarkedet er en del af det. Men det er heldigvis ikke så ofte, at vi står i den situation.”

 

”Er det så sådan noget med at motivere de der borgere til at tage sig sammen”

”Nej, det behøver de ikke at blive motiveret til. De står faktisk op hver dag med præcis den sætning i hovedet – tag dig så sammen for pokker, hvorfor er det kun dig, der ikke kan komme videre – Nej det handler i bund og grund om noget så simpelt, som at skabe en relation før man begynder at arbejde med at bryde forhindringer ned eller finde en vej rundt om dem. Man kan sige, at en mentor hos os altid har en tårnhøj faglighed med sig, men det er ikke den, som mentoren møder borgeren med først, det er i stedet et menneske der møder et andet menneske. Når relationen har fundet et stabilt grundlag, som måske endda er den eneste relation borgeren har haft i lang tid, der ikke er forbundet med noget negativt, så kan mentoren og borgeren sammen begynde at arbejde med de mål, som sagsbehandleren har formuleret tidligere. Det er mål, der er lavet sammen med borgeren, men uden at de har haft tid til den relation, der er hele grundlaget for at kunne se og gå vejen sammen med borgeren.”

 

”Det lyder lidt langhåret Mikkel.”  

 

Barrieren

Når vi er nået hertil i samtalen, så møder jeg altid en barriere i mig selv. Jeg ved simpelthen ikke hvordan, jeg skal kunne forklare et almindeligt fungerende menneske, at der selv i Danmark findes mange mennesker, for hvem det blot at møde andre mennesker er forbundet med ubehag af værste karakter. For hvem det at få en opringning fra et nummer, som de ikke kender, det er ensbetydende med angst og ubehag, der kan føre til selvskadende adfærd eller misbrug. For hvem det at være indkaldt til en samtale på jobcenteret er følelsesmæssigt lig med et møde med dommeren og bødlen. For hvem det at skulle bestille en tid hos lægen kan virke uoverstigeligt. Det er mennesker, der ikke har og måske aldrig nogensinde har haft sunde relationer. Mennesker der ikke kan mærke sig selv.

Mennesker der ikke kan mærke sig selv? Hvad betyder det egentlig? Sover deres lemmer? Kan de ikke registrere berøring?

Det kan være mange ting. Men det er som regel ikke et ben der sover.

Det er mennesker, der ikke forstår hvad du mener, når du siger: Hvad har du lyst til? Hvad har du ikke lyst til? Hvad føler du? Hvad vil du? Hvad gør dig glad? Hvad gør dig ked af det? Hvad er du god til? Er du sulten? Fryser du?

Det er mennesker, der ikke ved hvad grundlæggende menneskelige begreber er og indebærer: Grænser, rettigheder, kærlighed, seksualitet, omsorg, sundhed, nærvær, venskab.

 

Man kunne måske tænke, at det er en god ting, at jeg ikke kan forklare det. For det må betyde, at der et godt stykke vej fra det trygge liv til det kaotiske liv. Men det er ikke rigtigt. Der er kun et fehår imellem dig og kaos. Det er for nogle af de borgere vi møder, enkeltstående hændelser, der har fjernet hele grundlaget for tryghed og selvopholdelse. En skilsmisse, en trafikulykke med piskesmæld til følge, en fyring, en tvangsauktion, et barn med en diagnose. Du behøver ikke at være opvokset i et hjem, hvor du skulle udføre seksuelle ydelser fra du var et førskolebarn, til du blev indlagt i psykiatrien. Du behøver ikke at være blevet udsat for psykisk eller fysisk vold fra barnsben. Du behøver ikke at være blevet efterladt som spæd i en kravlegård overladt til dig selv timer og døgn i træk. Du behøver ikke at være misbruger. Du kan være helt almindelig men have karaktertræk der gør, at du har svært ved at håndtere voldsomme men enkeltstående hændelser. Din identitet kan afhænge for meget af dine rammer, og hvis dine rammer så går i stykker, så går du i stykker.

 

En mentor i Z Kurs

Tilbage til bålet i haven.

”Jov, men hvordan gør I så?”

”Vi møder borgeren, først som menneske og dernæst som fagpersoner, og så står vi fast. Når det stormer, lyner og tordner, så står vi fast. Når solen kigger frem, så står vi fast. Når der er stenskred, så står vi fast. Nogen kalder os nøglepersoner eller signifikante andre. Vores borgere har ikke brug for at kalde os noget, bare de ved, at mellem vores møder så kan de ringe til os, når det brænder på, og de ved, at når vi tager telefonen, så skal de ikke først vurdere, om vi kan bruges til noget, fordi vi står fast præcis, hvor de forlod os.

 

Og så alt det andet

Ud over kerneopgaven så skal en mentor også tale med forskellige offentlige instanser, være bindeled mellem borgeren og rådgiver, stoppe med at være bindeled og fase ud, så borgeren og rådgiveren overtager mere og mere selv, skrive statusrapporter, ringe og påminde om møder, banke på en låst dør, banke på den igen, komme tilbage og banke på den, deltage i psykologsamtaler og psykiatriske udredninger, deltage i lægebesøg, deltage i familiesamtaler, ae katten på vej ud og huske at lukke døren efter sig.

At være mentor er også at møde nogle af de mest spændende mennesker, der findes i denne verden. Ikke fordi lidelsen er spændende, men fordi det er vanvittigt og fuldstændig fantastisk at se disse mennesker langsomt finde sig selv, rejse sig og blive til noget, der er langt større end summen af alt det en mentor nogen sinde kan bidrage med. Det er at møde mennesker med en livserfaring, der er større end man kan sidde rundt om et bål i en villahave og forestille sig.

 

 

 

Mikkel Abildgaard
Z Kurs

 

Vores kunder siger ...